Spring til indhold
Hundeadfærd. En hvalp der ser på en voksen hunds adfærd. Det afspejler et af emnerne for foredrag.

Foredrag

Book et foredrag til din forening eller klub

Jeg elsker at formidle viden om hundenes kropssprog, træning, aktivering, følelser, adfærd(sudfordringer) og meget mere! Har I en træningsklub, jagtforening eller er I bare en “hundenørdet” gruppe, kommer jeg meget gerne ud og holder foredrag.

Foredraget kan holdes fysisk eller online – og med og uden demonstration med hund.

Pris afhænging af deltagerantal, lokation mm. – send mig endelig en uforpligtende forespørgsel!

Eksempel på foredrag: Hundens indlæring og træning

Foredraget hjælper dig på vej til at kunne tilrettelægge din egen hundetræning – både af tricks og hverdagsfærdigheder – og gør dig i stand til bedre at forstå, hvorfor din hund gør, som den gør.

Hvordan lærer hunden?
Hvordan bruger vi den viden til at tilrettelægge og udføre indlæring af ny adfærd eller ændring af “dårlige” vaner?

Foredraget svarer på disse spørgsmål ved at:
– Gennemgå indlæringsprincipperne klassisk- og operant betingning
– Give en introduktion til begrebet shaping og tilhørende indlæringsmetoder (lokning, fri- og guidet shaping).

Tilgangen til emnerne er teoretisk og lidt nørdet, men undervejs vil der være mange eksempler fra den praktiske træning og omgang med hunden. 
Foredraget henvender sig både til “nybegynderen”, der gerne vil have en god forståelse for, hvordan hunden lærer, og hvordan man træner mest effektivt (selvfølgelig belønningsbaseret), samt til den mere “erfarne”, der vil have helt tjek på eller opfrisket indlærings- og shapingbegreberne.

Tak for et godt foredrag. Det var meget inspirerende, helt “nede på jorden” og med masser af input til at komme i gang med at træne mere med Asta.

Gertrud

Noget for dig?

Lyder et foredrag interessant, eller har du spørgsmål, så glæder jeg mig til at høre fra dig. Udfyld gerne kontaktformularen til højre.