Træningsfilosofi
Adfærdsrådgivningens fundament: Forståelse for adfærden
Første trin i at ændre hundens adfærd er at forstå, hvorfor den gør, som den gør. Når vi forstår dette, er vi meget bedre i stand til at lægge en plan for, hvordan vi kan ændre den. Og lige så vigtigt, så resulterer forståelsen ofte i, at vi er mere rummelige og har mere overskud til at arbejde på at ændre adfærden.
Belønningsbaserede metoder
Der er åbenlyse etiske årsager til at bruge belønningsbaserede, tvangs-fri træningsmetoder. Hertil kommer, at det er med disse metoder, at forholdet og samarbejdet mellem hund og menneske bliver det bedst mulige. Forskningen viser også, at disse metoder faktisk er de mest effektive.
Tusind tak for en helt igennem fantastisk konsultation. Du var utrolig velforberedt og havde mange fine punkter med.
Træningsplanen jeg har fået sendt er virkelig god og skrevet meget forståeligt og delt i forskellige trin, så det er nemt at læse og forstå.
Sjov og skræddersyet hundetræning
Hvis træningen af hunden er sjov og overskuelig, øger det vores egen lyst til rent faktisk at få lavet træningen samt hundens lyst til at deltage. Jeg laver træningsplaner, som er simple at følge, og som starter på det niveau, hund og ejer er på - så det ikke føles svært at træne.
Al træningen bygger på videnskabeligt funderede indlæringsprincipper. Den konkrete træningsplan vil være tilpasset den enkelte hund og justeres løbende efter behov.
Sætte hunden og dig op til succes
Når vi arbejder på at ændre hundens adfærd, vil vi gerne undgå, at hunden er i en situation, hvor den udviser den uønskede adfærd (og hvor du ender i en konflikt med hunden). Til det formål bruger vi management til at undgå, at situationen opstår. Vi træner sideløbende den ønskede adfærd op lidt af gangen, i situationer hvor det er nemt for dig og hunden.